Vi tager din elmåler seriøst
Derfor har vi også en procedure, som skal sikre, at vi netop undgår den slags sager, som er meget uheldige for både forbruger og selskab.
En kunde kan i princippet have en defekt elmåler, om end det er meget sjældent. Og her vil en teknisk undersøgelse hos et uafhængigt laboratorium afsløre fejlen. Og konstateres der en fejl, så retter vi hos NRGi naturligvis fejlen uden omkostning for forbrugeren.
Og bliver vi selv opmærksomme på et afvigende forbrug, tager vi direkte kontakt til kunden for årsagsafklaring.
Ny intelligent elmåler med alarm
Som en ny sikkerhed er NRGi i gang med at udskifte alle de gamle elmålere i vores forsyningsområde til nye og intelligente elmålere. Den nye elmåler er fjernaflæst, og det er ligeledes muligt for forbrugeren at opsætte alarmer, som sender besked til forbrugeren hvis forbruget stiger kraftigt inden for en given periode.
Vi har opsat mere end 50.000 af nye elmåler, og hele vores forsyningsområde vil være udstyret med den nye elmåler ved udgangen af 2012.
Så derfor kan vi trygt sige, at vi tager din elmåler seriøst.