NRGi Familier søges

NRGi vil gerne hjælpe familier med at spare på strømmen. Lige nu udruller vi den nye intelligente elmåler i Horsens-området, som kan være med til at bringe forbruget ned i øjenhøjde og bidrage til besparelser på såvel energien som pengepungen.

I den forbindelse indbyder vi nu familier, der HAR fået installeret den nye intelligente elmåler til at afprøve målerens forskellige muligheder og ikke mindst eksperternes gode råd.

I en travl hverdag kan det være svært at forholde sig til sit energiforbrug, og til den strøm familien bruger. Mange vil gerne være mere bevidst omkring deres forbrug, men hvad betyder det konkret i hverdagen? Hvordan sparer man bedst på sit energiforbrug? Det vil NRGi gerne hjælpe med.

NRGi familien er en ny måde at formidle viden, gode råd og vise, hvordan man kan spare på energien i praksis. Vi søger derfor familier, der vil være NRGi familier og afprøve eksperternes gode råd i praksis.
Vi udvælger en stribe familier, der bliver rådgivet, udfordret og fulgt i kampen om at bruge mindre energi i hverdagen.

Har du og din familie lyst til at være med? Så send en e-mail til info@intelligent-el.dk – vær opmærksom på at nedenstående information SKAL beskrives i e-mailen.

  • Navn
  • Telefonnummer
  • Mailadresse
  • Adresse og postnummer
  • Hustype (eks. villa, lejlighed, rækkehus)
  • Årligt forbrug i el (kWh)
  • Antal voksne i husstanden
  • Antal børn i husstanden
  • Alderssammensætning i husstanden (eks. 33, 36, 5 og 2)
  • Tilkendegiv, at du HAR fået installeret en ny intelligent elmåler af NRGi i 2010